Beskæftigelsespolitik

Forenklet bureaukrati og meningsfuld aktivering

Status

Odense Kommune står over for betydelige udfordringer med høj ledighed sammenlignet med de seks største byer i Danmark. Især borgere med ikke-vestlig baggrund er i høj grad repræsenteret som en gruppe, der modtager offentlige ydelser.

Samtidig kan vi se, at unge borgere i højere grad tildeles førtidspension. Dette er en udfordring, der skal tages hånd om.

Undersøgelser viser også, at mange ikke-vestlige borgere har ressourcer, der ofte undervurderes i mødet med det offentlige beskæftigelsessystem. Vi ønsker at ændre tilgangen, så borgere i højere grad mødes i øjenhøjde og kan se en mening i det forløb, de er en del af.

Behov og udfordringer

Beskæftigelsespolitikken kan forbedres på en række områder, herunder:

  • Bureaukratiet skal forenkles, så interne processer ikke hindrer borgernes muligheder.
  • Vi skal reducere den uhensigtsmæssige tildeling af førtidspension til unge, som med ét tages ud af arbejdsmarkedet.
  • For mange borgere med ikke-vestlig baggrund står uden for arbejdsmarkedet.
  • Der skal fokus på at aktivere unge borgere gennem tidligere forebyggelse og støtte.

Sammenfatning

For at tackle disse udfordringer skal Odense Kommune implementere en helhedsorienteret tilgang, der fokuserer på forebyggelse og integration, sammen med kvalitetsforbedringer baseret på, hvad der rent faktisk virker.

Politiske forslag til beskæftigelsespolitik

  1. Slip medarbejderne fri: Medarbejderne skal have frihed til at anvende deres kompetencer og uddannelse i højere grad.
  2. En slankere organisation: Organisationsstrukturen skal gøres mere agil og tilgængelig for både borger og erhvervsliv.
  3. Samarbejde med private aktører: Vi skal arbejde sammen med private aktører for at efteruddanne og udvikle medarbejdere, så vi skaber en positiv arbejdskultur i mødet med ledige. En positiv tilgang vil gøre den samlede proces bedre.
  4. Coaching: Der skal være øget fokus på en coachende tilgang til ledige, især dem på kanten af arbejdsmarkedet, ved hjælp af private aktører som har kompetencer på området.
  5. Hurtigere jobafklaring: Åbenlyst syge og svækkede borgere skal ikke belastes unødigt med ligegyldige aktiviteter og samtaler. De skal i stedet have en reel og værdig jobafklaring hurtigst muligt.
  6. Flere unge under 30 år på arbejdsmarkedet: Øget fokus på at unge under 30 år på offentlig forsørgelse skal i uddannelsesforløb eller beskæftigelse, så de kan blive en aktiv del af det arbejdende fællesskab.
Scroll to Top