Lucas Tanski

Velkommen

Jeg er 27 år, uddannet jurist og arbejder til daglig i Spillemyndigheden. Jeg er et stort familiemenneske og har en stor interesse for sport – både når jeg selv er aktiv og som tilskuer.

Som liberal tror jeg på, at vi skal have mere frihed og mindre statslig indblanding. Mennesker skal have frihed til at leve deres liv, som de selv ønsker det, uden at staten blander sig unødigt.

Som Alex Vanopslagh engang sagde: “Jeg har nul idéer til, hvordan folk skal indrette deres privatliv – det rager ikke mig.” Det citat rammer meget godt, hvordan jeg ser på politik: Det handler ikke om at bestemme over andre, men om at give mennesker friheden til selv at bestemme.

Jeg stiller op til kommunalvalget, fordi Odense trænger til en frisk start. Vi skal tilbage til at fokusere på kommunens kerneopgaver – pasning, pleje, skoler og en sund økonomi – i stedet for store prestigeprojekter. Letbanens etape 2 skal stoppes, for der findes bedre, billigere og langt mere fleksible løsninger som BRT-busser, der kan tilpasses borgernes behov.

Samtidig skal mobilitetsplanen åbnes og renses for symbolpolitik. Odense fortjener en mobilitetspolitik, der virker i virkeligheden og ikke kun på papiret. For mig handler det om frihed, sund fornuft og respekt for borgernes hverdag.

Mærkesag 1: Stop letbanens etape 2
Etape 2 er spild af borgernes penge. BRT-busser er billigere, mere fleksible og kræver ikke åndssvage skinner i vejen.

Mærkesag 2: Genåben mobilitetsplanen
Mobilitetsplanen skal renses for symbolpolitik. Odenses borgere og deres hverdag skal være i centrum, ikke prestigeprojekter.

Mærkesag 3: Mere frihed til borgere og erhvervsliv
Odense skal gøre det nemmere at drive virksomhed og give borgerne mere valgfrihed i skoler, fritid og service – uden unødig statslig indblanding.

Scroll to Top